Internetbehandling

Borgere med angst, kropslig stress mm. kan få psykologisk hjælp i et online program. De lærer om sygdommen og skriver sammen med en psykolog under behandlingen.

Digital psykologisk behandling i eget hjem

Internetbehandling er digital psykologisk behandling, som borgeren får adgang til derhjemme. Der er skriftlig og evt. video-baseret kontakt med en psykolog under forløbet. Programmerne bygger på psykologiske principper og består af digitale moduler, som borgeren får adgang til derhjemme. De indeholder tekst, interaktive øvelser, audio- og videoklip. De er velafprøvede gennem forskning og viser samme effekt som fremmødebehandling. Den sundhedsfaglige administrerer sine behandlingsforløb via en web-baseret medarbejderløsning.

Borgerens fordele

Borgere får lettere og hurtigere adgang til psykologisk behandling, får større indsigt i egen sygdom og støtte til at forbedre egen livssituation. Behandlingen giver værktøjer til at håndtere situationer, der kan være vanskelige. Borgerne undgår samtidigt transport til behandling og kan arbejde med programmets indhold på tidspunkter, der passer ind i hverdagen.

Ny og velafprøvet måde at få behandling

Behandlingsformen er ikke et ’quick-fix’, men en ny måde at få hjælp på. Hvis borgere fx lider af angst, kan det i sig selv være en prøvelse at skulle møde op på en klinik til behandling. Her kan denne type tilbud være en stor hjælp.

Programmer er udviklet til mange forskellige sygdomsområder som fx arbejdsrelateret stress, angst, funktionelle lidelser og helbredsangst. Der findes både programmer til voksne og børn. Området er i hastig udvikling og der er flere programmer på vej (se nederst på denne side).

Fælles for programmerne er, at:

Behandling af svær helbredsangst

På Aarhus Universitetshospital har afdeling for Funktionelle Lidelser omlagt en evidensbaseret ambulant behandling af patienter med helbredsangst til en internetbaseret løsning, der indeholder både diagnostik og psykoterapi. Patienter, som er plaget af svære og vedvarende sygdomsbekymringer, er tit gennem mange besværlige og dyre udredninger. Alligevel er de ofte underbehandlede pga. meget få specialiserede tilbud. Med dette tilbud, er der hjælp af hente.

Guidet selvhjælp i 12 uger

Behandlingstilbuddet består af videodiagnostisk udredning samt et 12 ugers guidet selvhjælpsprogram ved navn ActOnline. Programmet bygger på psykologiske principper. Det indeholder videoklip, lydklip, øvelser, tekstinformation og skriftlig behandlerkontakt via et indbygget beskedmodul. Behandlingen viser effekter på linje med fremmødebehandling - også ved 6 måneders opfølgning.

Læs om forskningsresultaterne

Hoffmann et al. 2020. Efficacy of internet-delivered ACT for HA. Psychological Medicine.pdf

Mere information på www.helbredsangst.dk

Artikler fra phD om internetbehandling af helbredsangst

Cambridge University Press:

Hoffmann et al. 2020. Efficacy of internet-delivered ACT for HA. Psychological Medicine.pdf

Open access:http://dx.doi.org/10.2196/mental.9198

Development and Feasibility Testing of Internet-Delivered Acceptance and Commitment Therapy for Severe Health Anxiety: Pilot Study
JMIR Ment Health 2018;5(2):e28. doi:10.2196/mental.9198

Flere typer internetbehandling på vej

Afdeling for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital, Region Midtjylland har udviklet den tekniske platform, som huser flere programmer til internetbaseret behandling. Programmet til behandling af helbredsangst, som er beskrevet ovenfor, er i drift.

En række andre programmer er under udvikling eller afprøvning:

Kontakt

Find kontaktinformationer via Funktionelle Lidelsers hjemmeside.

EU logo